Fruen & Bossen

Gode råd om smykkepleje

Læg ikke dine smykker i direkte sollys da farvede perler vil blegne med tiden.

Opbevar altid dine smykker enten i et smykkeskrin eller i en lufttæt pose. Herved bevarer smykkerne sin glans længst muligt.

Du kan ikke undgå, at dine smykker bliver beskidte eller bliver mørkere med tiden. Vask dem nænsomt i lunkent vand og tør dem forsigtigt med en blød og tør klud.

Hos guldsmeden kan du købe en speciel imprægneret smykkeklud. Brug aldrig affedtende sæber.

Undgå brug af flydende sølvrens da perler og ædelstene tager varig skade.

Fedtstoffet på din hud er med til at vedligeholde glansen på dine ferskvandsperler.

Undgå at dine smykker kommer i kontakt med parfumer, cremer og hårspray. Smykker er følsomme over for diverse syrer og kemikalier. Vent 10 min. med at tage dit smykke på ved brug af ovenstående.

Smykker i 22 - 24 karat guld belagt på Sterlingsølv vil blive slidt af i længden når de bruges, da det kun er en  overfladebehandling. 

Jeg vil anbefale uanset om det er Sterlingsølv eller forgyldt sølv, at du altid tager smykkerne af når du solbader, dyrker idræt, går i bad eller når du går til ro ved aftenstide.


Held & lykke
med dit smykke